 |
|
Kommakrigen bilæggesKulturministeriet04/10-2003 Dansk Sprognævn har indstillet til kulturministeren, at de to hidtil gældende kommasystemer erstattes af et nyt hovedsystem. Et enigt repræsentantskab står bag denne indstilling. Kulturministeren og undervisningsministeren hilser Sprognævnets forslag velkommen. Hermed kan kommakrigen mellem det grammatiske komma og det ny komma bilægges. Med det nye forslag er der banet vej for en enklere og mere ensartet retskrivning i Danmark. Forslaget indebærer, at det nye komma udgår. I stedet laves en enkelt justering i det grammatiske komma, som bliver det eneste system, der gælder. Justeringen består i, at der nu valgfrit kan sættes komma foran ledsætninger. Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler: "Det er med stor glæde, at jeg har modtaget indstillingen fra Dansk Sprognævn, der har gjort et stort arbejde for at bilægge striden mellem det nye komma og det grammatiske komma. Vi kan nu få løst en uholdbar situation, hvor der bl.a. i folkeskolen har været uklarhed om hvilket kommasystem, man skulle undervise i. Det vil for alle indebære en lettelse, ikke mindst da det nye system baserer sig på det grammatiske komma." Ifølge Lov om Dansk Sprognævn skal principielle ændringer i retskrivningen godkendes af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren. Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning Hovedprincipperne for den foreslåede kommatering fremgår nedenfor. 1. Der sættes komma i opremsninger Han købte sild, ost og mælk. 2. Der sættes komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser) Endelig nåede vi frem, trætte og glade. Peter Nielsen, anfører for FCK, lover sejr i returkampen. Peter Nielsen, der er anfører for FCK, lover sejr i returkampen. 3. Der sættes komma mellem helsætninger og mellem sideordnede ledsætninger Vinden peb, og tordenen rullede. Vinden peb, og at tordenen rullede, var ikke til at tage fejl af. 4. Der kan sættes komma foran ledsætninger Jeg ved at han er klog eller Jeg ved, at han er klog. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil eller Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil. Kender du pigen der står i baren? eller Kender du pigen, der står i baren? 5. Der sættes komma efter ledsætninger Hvis bygningen forlades efter kl. 18, skal porten låses. Jeg sætter mine kommaer som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl eller (jf. regel 4) Jeg sætter mine kommaer, som jeg vil, og gider ikke høre mere vrøvl. Pigen der står i baren, er min søster eller (jf. regel 4) Pigen, der står i baren, er min søster. Sprognævnet anbefaler at man undlader at benytte regel 4 om komma foran ledsætninger, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte komma foran, at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og hvis. Vi gør opmærksom på at man ikke kan sætte grammatisk komma uden at have et elementært kendskab til grammatik. Man er nødt til at vide hvad en helsætning er, og hvad en ledsætning er. Man skal altså fx kunne forstå at Vinden peb, og tordenen rullede består af to helsætninger. På tilsvarende måde skal man kunne forstå at subjektet i At vinden peb, var ikke til at tage fejl af har form af en ledsætning (til forskel fra subjektet i Vindens piben var ikke til at tage fejl af), og at objektet i Jeg ved at han er klog har form af en ledsætning (til forskel fra objektet i Jeg ved en masse). |
|
|
||||||||
 |
|
|
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |
